Kommunikation er den daglige drivkraft i virksomheder
Tilbage til oversigten
Kommunikation er den daglige drivkraft i virksomheder og en uundværlig del af forandringsprocesser. Men hvordan griber man kommunikationen rigtigt an, hvilke kommunikationskanaler er de vigtigste og mest troværdige – og hvad mener medarbejderne egentlig selv?
GCI Mannov har gennemført en omfattende undersøgelse af den interne kommunikation på danske arbejdspladser. Først i 2002, senere i 2004 og nu i 2007. Resultaterne er interessante – og i nogle tilfælde overraskende. Det kan du høre mere om på vores morgenmøde onsdag 27. juni 2007 kl. 8.30 – 10.00, hvor du og dine kolleger er velkomne til at deltage.
Program:
08.30 – 08.40: Velkomst. Kaffe og croissanter
08.40 – 09.20: Hvordan tilrettelægger du den interne kommunikation optimalt, og hvilket udgangspunkt kan du bruge som benchmark? Med udgangspunkt i GCI’s 2007 undersøgelse af intern kommunikation tager vi IK-temperaturen på de danske arbejdspladser lige nu
v/ Charlotte Støvring, direktør og partner, GCI Mannov Århus
09.20 – 09.50: Forandringskommunikation. Den interne kommunikation spiller en ekstra vigtig rolle, når hverdagen er underlagt forandringer og virksomheden under pres. Vi ser på intern kommunikation som et ledelsesværktøj i forandringstider
v/ Steffen Lüders, administrerende direktør i GCI Mannov
09.50 – 10.00: Afrunding
