GCI Mannovs sundhedsanalyse i Ugeskrift for Læger

GCI Mannovs Health Care-afdelings analyse af sundhedshistorier i de danske medier er blevet til en artikel i det danske sundhedstidsskrift Ugeskrift for Læger. Det er især mediernes stigende dækning af sundhedsstof, som er omdrejningspunktet for beskrivelsen af undersøgelsen. Artiklen fremhæver de forskellige vinkler på sundhedshistorierne, som er oppe i tiden og i et interview med to af konsulenterne bag undersøgelsen, kommer artiklen ind på årsagerne til mediernes store sundhedsinteresse.

”Især kvinder interesserer sig for sundhed. Så det kan skyldes, at kvinder er en rigtig attraktiv målgruppe for medierne”, siger seniorkonsulent Anne Reinholdt til Ugeskrift for Læger og tilføjer, at det også spiller ind på mediernes sundhedsinteresse, at der i dag er langt flere undersøgelser på området.

Artiklen hæfter sig også ved undersøgelsens beskrivelse af, hvilke sygdomme der er populære emner i pressen, og hvilke sygdomme, som ikke bliver omtalt. Her undrer konsulent Kristine Snedker sig over, at mediernes fokus på sygdomme som epilepsi, ADHD og parkinson er næsten fraværende.

”Det er store, kroniske sygdomme”, siger Kristine Snedker til Ugeskrift for Læger.

Artiklen sætter til sidst GCI Mannovs undersøgelse i perspektiv til det stigende antal klager, som danske medier oplever i forbindelse med deres dækning af sundhedsområdet.

Læs artiklen her

Læs om GCI Mannovs sundhedsundersøgelse her

Leave a Reply