Morgenmøde om intern kommunikation
Hvordan står det til med den interne kommunikation på de danske arbejdspladser, efter krisen for alvor har kradset i et stykke tid?
Er medarbejderne tilfredse, fra hvilke kanaler vil de gerne have viden om deres arbejdsplads, og hvordan går det egentligt med den interne kommunikation fra top- og mellemlederne?. Det er nogle af de spørgsmål, som Mannov i år har stillet en lang række medarbejdere i forskellige virksomheder som opfølgning på tidligere års undersøgelser. På mødet fremlægger Mannov resultaterne af undersøgelsen, og du kan høre erfaringerne fra to virksomheder, der midt i krisen måtte informere medarbejderne om fyringer og flytning af produktionen til udlandet.
Mødet holdes
torsdag den 27. august kl. 8.00-11.00
hos Mannov, Studsgade 29
8000 Århus C
Tilmeld dig hos
Marianne Dahl
md@mannov.dk
Tlf. 70 26 38 38
PROGRAM
8.00-8.30 Morgenmad og velkomst
8.30-9.00 Præsentation af Mannovs nye undersøgelse om intern kommunikation
Hvilke kommunikationskanaler er de vigtigste for medarbejderne? Hvordan går det med den interne kommunikation fra top- og mellemledelsen? Er der sammenhæng mellem tilfredshed med intern kommunikation og medarbejdernes lyst til at søge nyt job? Og hvordan har de virksomheder, som har fyret eller foretaget større omstruktureringer, egentlig klaret opgaven
med den interne kommunikation?
v/ Ebbe Kristensen, direktør og partner, Mannov
9.00-9.40 Grundfos under krisen
Det stod i finanskrisens tegn, da en af Danmarks største industrivirksomheder måtte sige farvel
til over 200 medarbejdere, fordi det tyndede ud i eksportordrene. Hvordan informerede Grundfos medarbejderne, hvilke nøglebudskaber skulle kommunikeres af hvem, hvordan var samarbejdet med tillidsfolkene, og hvordan blev pressen håndteret?
v/ Kim Nøhr Skibssted, kommunikationsdirektør, Grundfos i Bjerringbro
9.40-10.00 Pause med forfriskninger
10.00-10.40 Nedskæringskommuikation i praksis
Gumlink meddelte i foråret, at de flytter store dele af produktionen til Tyrkiet. Men hvordan planlægger man sin interne kommunikation, når man skal fortælle flere hundrede medarbejdere, at deres arbejdsplads forsvinder i løbet af 1-1½ år? Hvordan sikrer man, at historien ikke ”lækker” under et langt forhandlingsforløb, hvordan var kommunikationsstrategien, hvilke interne kanaler blev anvendt, og hvordan kom de rette signaler ud til omverdenen?
v/ Henrik Jespersen, koncerndirektør, Gumlink i Vejle
10.40-11.00 Debat og afrunding
