Børsnotering 2011 – gode muligheder, større krav

Selvom krisen har indsnævret afstanden mellem succes og fiasko, er der gode muligheder for de virksomheder, der kan fremvise en god aktiehistorie og formår at håndtere kommunikationen professionelt.

Potentialet for at rejse kapital er større, end virksomhederne har lyst til at indfri. Det er en af konklusionerne fra en undersøgelse om muligheder for og krav til at rejse kapital på børsen i København, som Mannov i samarbejde med NASDAQ OMX har gennemført blandt danske aktieanalytikere.

Efter et år hvor erhvervslivet har efterspurgt risikovillig kapital, er det overraskende, at virksomhederne er de tilbageholdne. En årsag kan være de skærpede krav, som aktieanalytikerne også giver udtryk for, at krisen har ført med sig. Tankevækkende er det under alle omstændigheder, at ledelsens evne til at svare på kritiske spørgsmål vurderes til at være vigtigere end selve børsprospektet, når analytikerne danner sig deres mening om en børskandidat.

Krisen har lært os, at det uventede kan og vil ske, og derfor skal børskandidaterne tænke alle rædselsscenarier igennem på forhånd. De vil med stor sandsynlighed blive taget op, og af samme årsag er direktørens evne til at formidle aktiehistorien og svare på kritiske spørgsmål nøglen til succes på børsen.

Succesparametrene var de samme før krisen, men kravene er skærpede, og afstanden mellem succes og fiasko er indsnævret. Samtidig er der, ligesom 2010 også viste, gode muligheder for de virksomheder, der kan fremvise en god aktiehistorie og formår at håndtere kommunikationen professionelt.

Udvalgte spørgsmål og svar fra undersøgelsen:
Hvordan vurderer du mulighederne for at rejse kapital på fondsbørsen i København det næste halve år?
Meget gode: 7,9 procent
Gode: 71,1 procent
Neutral: 15,8 procent
Dårlige: 2,6 procent
Meget dårlige: 0 procent
Ved ikke: 2,6 procent

Stilles der større krav til selskaber i forbindelse med en børsnotering nu i forhold til før finanskrisen?
Ja, meget større krav: 9,8 procent
Ja, større krav: 63,4 procent
Ingen forskel: 17,1 procent
Nej, mindre krav: 0 procent
Nej, meget mindre krav: 0 procent
Ved ikke: 9,8 procent

For yderligere information, kontakt venligst:
Anders Rosendahl
aro@mannov.dk
20 61 57 61

Leave a Reply